Mine mærkesager

IVÆRKSÆTTERNES BY

Jeg vil gøre Odense til IVÆRKSÆTTERNES BY. Iværksætteri har allerede givet Odense utrolig meget, men jeg tror på, at vi har ramt en guldåre, som kan give endnu mere.
Robotklyngen er blevet synonymt med Odense - når man i Japan siger Odense, så tænker de på robotklyngen. Men i fremtiden, når man siger Odense, så skal de også tænke: IVÆRKSÆTTERNES BY.

Iværksætteri starter helt fra barnsben. Det er en mentalitet - det er noget tillært. Iværksætteri er: Frihed, kreativitet, hjælp til selvhjælp.
Det er en gave, som vi kan give vores børn, for det er en gave, de vil nyde godt af hele livet.
I Danmark er vi verdensmestre til at lære børn at besvare et spørgsmål, men vi lærer dem ikke, om det er det rigtige spørgsmål at stille.
Derfor skal iværksætteri på skoleskemaet - og i kombination med økonomi, skal vi ruste vores børn og unge til en fremtid, som ingen af os kender. Vi ved ikke, hvilke jobs, der eksisterer om 10-20-30 år, så vores børn og unge skal have muligheden for at lære at skabe deres egne jobs.

En positiv afledning vil være flere unge mennesker, der bliver i Odense - eller flytter til byen, samt endnu flere investorer, der kan se muligheder i den fynske iværksætterånd.

Tryg opvækst

For mig betyder en tryg opvækst, at alle børn møder kærlige og omsorgsfulde voksne, der sætter barnets behov før egne. Forældre er de mest betydningsfulde voksne for et barn, og de skal støttes mest muligt, hvis det er svært.

De voksne i daginstitutionerne skal være dygtige pædagoger, veluddannede, engagerede og nærværende - og oprigtig interesseret i det enkelte barns trivsel og udvikling - de skal kunne se tegn på mistrivsel, og handle på det.

Skolen skal forberede børnene til en fremtid, som ingen kender i dag. Hvilke jobs eksisterer om 20 år, og hvilke kompetencer vil blive efterspurgt?
Tryg opvækst handler om at forberede børn og unge til det ukendte. Iværksætteri på skoleskemaet vil udfordre den fagopdelte skole - det er sundt. Fagene skal ikke stå alene, men medvirke til at børn og unge lærer at tænke selv, tilegne sig den nødvendige viden, finde på kreative løsninger på en problemstilling.

I min barndoms folkeskole var der kun én uge hvert år, som vi alle glædede os til: Temaugen. Her arbejdede hele skolen på tværs som et minisamfund, og vi elskede den anderledes undervisning med virkelighedsnære opgaver. Heldigvis sker der meget mere anderledes undervisning i skolen i dag, og det er også nødvendigt.

Attraktiv alderdom

Respekt for vores ældre, taknemmelighed for det, de har været med til at skabe - og flere valgmuligheder, også når livet er blevet mere besværligt.
Behøver det være kedeligt at blive gammel? Eller en tid man skal gå og bekymre sig om? Med attraktiv alderdom tænker jeg på gode muligheder for at være længst muligt i eget hjem; flere valgmuligheder både i forhold til bolig og i forhold til hjælpen ftil de, der har brug for det. Er der behov for at komme på alderdomshjem, så skal bygningerne være velindrettede, med kunst på væggene, knald på farverne og flere aktivitetstilbud. Alderdomshjemmet må gerne ligge i nærheden af børnehaver og skoler - det vil give både liv - og gode samarbejdsmuligheder, når ældres livserfaring fortsat kan komme i spil. Lad´ os have modet til at samle flere institutioner i nye, fælles miljøer, hvor generationer mødes på kryds og tværs.

Der skal kun ansættes dygtige og omsorgsfulde folk, der sætter en ære i at skabe et godt liv omkring den enkelte beboer, med plads til forskellighed og individuelle hensyn. Der skal være tid nok til at kunne løse den opgave, gerne i selvstyrende teams, der selv står for planlægning og gennemførelse.

Også hjemmehjælpen til de mange ældre, der kan - og vil blive i eget hjem skal være noget, vi er stolte af. Omsorgsfulde og dygtige medarbejdere skal også her have tid til, at der kan tages individuelle hensyn hos den ældre borger. Også her kan opgaven løses i selvstyrende teams, der selv står for planlægning og gennemførelse.

Vi kan simpelthen ikke være andet bekendt.